3M Scotchbond Universal Plus Adhæsiv

I 2011 introducerede 3M det første virkeligt universale adhæsiv 3M™ Scotchbond™ Universal Adhæsiv. Nu introduceres efterfølgeren, som har de samme gode egenskaber, men med endnu flere fordele.

Har du oplevet at være i tvivl om et radiolucent område under en fyldning er caries, en adhæsiv film eller noget helt andet?

Mange tandlæger har givet udtryk for, at det er et klinisk problem. En del tandlæger har prøvet at fjerne sådan en fyldning og forventet at finde sekundær caries, og det viser sig blot at være en film af adhæsiv. 3M’s nye adhæsiv har røntgenkontrast som dentin og kan derfor ses på røntgen, så fejldiagnoser nemmere undgås. Røntgenkontrasten kommer fra en BPA-derivatfri monomer. Normalt opnås røntgenkontrast via fillerpartikler, som vil gøre adhæsivet temmelig tyktflydende. Da røntgenkontrasten kommer fra monomeren i Scotchbond Universal Plus Adhæsiv, har adhæsivet samme forholdsvis tynde viskositet som Scotchbond Universal Adhæsiv, noget 3M’s testtandlæger har sat stor pris på.

Binding til sund og til cariesafficeret dentin

Scotchbond Universal Plus adhæsiv har en rigtig høj binding til dentin og emalje. Ligesom 3M Scotchbond Universal Adhæsiv kan det nye adhæsiv anvendes med den ætseteknik, du foretrækker: Selvætsende, total-etch (etch&rinse) eller med selektiv ætsning af emalje. 

Adhæsivet har en stærk binding til dentin selv ved varierende grader af fugt på overfladen af tanden. 3M anbefaler dog en let fugtig overflade, da for megen tørlægning kan medføre postoperativ sensitivitet.

Som en ny fordel kan dette adhæsiv også binde til hård cariesafficeret dentin, så man nu kan få en god forsegling både i bunden af kaviteten og langs præparationsgrænsen ud mod mundhulen. 
En ekstra sikkerhed når du fremstiller en fyldning!

 

Cementerer du glaskeramik?

Glaskeramik bliver ofte anvendt til indirekte restaureringer. Det skal flussyreætses og silaniseres før cementering, og præparationen skal forbehandles med adhæsiv efter evt. syreætsning. Flere forskellige komponenter indgår, og de skal anvendes rigtigt. Scotchbond Universal Plus adhæsiv kan bruges på både tand og restaurering. Det fungerer som en primer, da det både indeholder MDP og silan.  Du anvender det på tanden som adhæsiv, og da det indeholder silan, kan du også bruge det til silanisering af den flussyreætsede glaskeramiske restaurering. Bindingsstyrken er på niveau med den binding, man opnår med separat silanisering (1).
Du sparer flasker og undgår usikkerhed om, hvad der skal anvendes hvornår.
Scotchbond Universal Plus Adhæsiv er udviklet til brug sammen med 3M™ RelyX™ Universal Resincement som system til cementering.

Opbygninger af kemisk eller dualhærdende plastmaterialer

Ikke alle universal adhæsiver er kompatible med kemisk og dualhærdende plastmaterialer og cementer. For nogle adhæsiver kan denne udfordring løses ved at tilsætte en dual-cure aktivator. Det er ikke nødvendigt ved Scotchbond Universal Plus adhæsiv, det er kompatibelt med kemisk og dualhærdende materialer uden kombination med ekstra væske. Det vil være samme arbejdsgang som til en almindelig fyldning:

  • Syreætsning: Selektiv ætsning af emalje eller total-etch i 15 sekunder. Skyl grundigt. 
  • Applicering af adhæsiv, dette gnubbes ind i tandoverfladen i 20 sek. Tørblæs let, til væsken ikke bevæger sig længere og opløsningsmidlet er fordampet og der fremstår et skinnende lag.
  • Adhæsivet lyspolymeriseres i 10 sekunder. Lyshærdning ikke nødvendig ved kombination med RelyX Universal Resincement, her hærder cementen adhæsivet.

(Foto af Dr. Gunnar Reich, Tyskland)

Se brugsanvisning for komplet vejledning.

Få svar på de oftest stillede spørgsmål

Læs mere om Scotchbond Universal Plus Adhæsiv lige her.

(1) Shear Bond Strength of a New 3M Universal Adhesive to Glass-Ceramic (Lithium Disilicate), Prof. Dr. B. Van Meerbeek, University of Leuven, Belgium, Final Report to 3M, 2020