Ivoclar Vivadent - Dr. Petr Hajny: ''Sådan arbejder jeg mere effektivt''

Tandlæger arbejder ofte under tidspres. Det handler om at være effektiv. Løsningen er at reducere omkostningerne, optimere arbejdsprocesserne og forkorte behandlingstiderne – og samtidig levere samme eller endnu bedre kvalitet.
Større effektivitet med enklere arbejdsgang

Fremstilling af adhæsive fyldninger i komposit omfatter flere arbejdstrin, der kan forenkles eller helt elimineres. Nyudviklede materialer med innovative teknologier gør det muligt at arbejde mere effektivt. Nye produkter er fx 4 mm kompositter og universal adhæsiver. Andre produkter fx OptraGate, en læbe- og kindholder, gør det nemt at skabe et tørt arbejdsfelt. Kontureringsinstrumenter med non-stick belægning og onestep kompositpolerere gør det muligt at færdiggøre fyldningen hurtigt og enkelt.

En test med klart og entydigt resultat

For at undersøge hvor meget mere effektivt jeg kunne arbejde ved at optimere arbejdsgangen ved adhæsive fyldninger, analyserede jeg fyldningerne på mere end 100 patienter. Jeg tog digitale fotos med angivelse af dato og tid før og efter behandlingerne. Jeg udviklede 2 protokoller: en konventionel (Protokol 1) og en effektivitetsoptimeret (Protokol 2) til 3 forskellige typer restaureringer og sammenlignede den gennemsnitlige behandlingstid for hver af disse.

"The meaning and impact of efficiency in modern dentistry", Dr. Hajny, Prague, Czech Republic, special feature Ivoclar Vivadent, 2016

Resultat: Tidligere afsatte jeg 45 minutter til en MOD-fyldning. Nu har jeg kun behov for 30 minutter til samme type restaurering med tilsvarende høje kvalitet og æstetik. Dette takket være Tetric PowerFillAdhese Universal og den korte hærdetid (3 sekunder) med Bluephase PowerCure hærdelampe.

Mere effektivt – mindre spild af materiale

Mindre spild af materiale er endnu en metode til større effektivitet. Innovative dispenseringssystemer som fx Adhese Universal i VivaPen gør det muligt at anvende et adhæsiv af høj kvalitet virkelig effektivt. Sammenlignet med konventionelle flaskesystemer giver VivaPen 3 gange så mange appliceringer per milliliter adhæsiv. VivaPen hjælper mig desuden til at applicere adhæsivet direkte i kaviteten og giver dermed færre trin i processen. Potentielt spild minimeres, da appliceringen sker direkte i kaviteten.

Læs mere om effektiv æstetik her. 

 



Dr Petr Hajný
Prag, Tjekkiet