Kundecase: Tandlægerne Sjælør Boulevard
Tandlægerne Sjælør Boulevard ved tandlæge Morten Worsøe og Henrik Andersen har fået optimeret lageret ved hjælp af Nordentas Favoritkøb. Det har skabt mere plads og frigivet tid i hverdagen.
Manglende overblik, fejlbestillinger, håndskrevne sedler der af og til blev væk og pladsmangel. Det kunne være nogle af udfordringerne med lagerstyringen hos Tandlægerne Sjælør Boulevard Morten Worsøe og Henrik Andersen, som savnede strømlining og en mere effektiv procedure.
”Vi mangler plads, og lageret er derfor spredt ud på flere steder på vores klinik. Det udfordrer vores lagerstyring. Så da Pia Eis præsenterede mig for Favoritkøb, var min første tanke, at det måtte vi prøve, da det utvivlsomt ville skabe et bedre overblik, spare os tid - og en masse skabsplads ved at bruge de kassetter, som Nordenta tilbyder,” fortæller Anita Limbrecht, der er klinikassistent og indkøbsansvarlig hos Tandl ægerne Sjælør Boulevard.
Anita Limbrecht er 57 år og har en lang karriere bag sig, hvor hun har arbejdet som klinikassistent og indkøbsansvarlig på en række tandlægeklinikker. De seneste 13 år har hun arbejdet samme sted, og gennem alle årene har hun stået for at styre indkøbene, så klinikken altid har haft det rette produkter lige ved hånden.
Smartere styring af lageret
”I helt gamle dage foregik alt jo per telefon. Jeg brugte så meget tid på at ringe rundt til flere forskellige depoter for at tjekke priser og bestille varer hjem,” forklarer Anita Limbrecht.
Gennem årene har hun fulgt med udviklingen og på egen hånd oplevet, hvordan indkøbsprocessen løbende er blevet forbedret. Med internettets komme blev det muligt at bestille online. I begyndelsen krævede det blot de rigtige varenumre.
”Jeg kunne mange af numrene i hovedet. Men i dag har vi tre tandlæger på klinikken, som også bruger forskellige produkter. Det bliver i alt til rigtig mange varenumre, som er umulige at huske udenad. Før Favoritkøb skulle jeg altid ind og tjekke varenumre, men nu er hverken mine kolleger eller jeg i tvivl om varenumre eller antal,” fortæller Anita Limbrecht.
Med skiftet til Favoritkøb er arbejdet med bestillinger endnu en gang blevet forenklet. Alle varer, der bestilles med Favoritkøb, leveres med labels påtrykt en QRkode. Når Anita Limbrecht skal genbestille varerne, scanner hun ganske enkelt koden på de varer, der skal fyldes op, og efterfølgende kan hun gennemføre bestillingen direkte på den iPhone, som hun anvender til scanningen.
Ifølge Anita Limbrecht er appen enkel at anvende, og det går langt hurtigere at få bestilt, end hvis hun skulle til at starte computeren og sidde og bestille ved skærmen.
”Vi hjælpes ad i klinikken med at holde styr på lageret, og hvis jeg ikke lige er til stede, så er det nemt for mine kolleger at registrere de varer, vi mangler. Det betyder, at vi ikke er sårbare ved fx ferier,” siger hun.
Anita Limbrecht
Klinikassistent og indkøbsansvarlig
Tandlægerne Sjælør Boulevard
Strømlinet indkøb
- tilpasset klinikken
Favoritkøb er skabt for at strømline klinkkernes indkøbsprocedurer. Overordnet set har hver vare en QRkode, som anvendes, når der skal bestilles nye forsyninger.
På klinikniveau tilpasses Favoritkøb den enkelte kliniks behov. Hos Tandlægerne Sjælør Boulevard er det pladsen, der er trang.
Før klinikken skiftede til Favoritkøb var alle varer placeret i plastikkurve. Den helt store ulempe ved det system var pladsmangel, da kurvene ikke fandtes i de forskellige størrelser, klinikken havde brug for. Hver vare havde brug for sin egen kasse, for at de ansatte kunne holde et nogenlunde overblik, og det betød, at kasserne gjorde krav på urimelig meget plads.
”De kasser vi bruger i Favoritkøbsløsningen har betydet, at vi rent faktisk har fået et helt skab frit, da løsningen fra Nordenta er langt mere fleksibel end vores gamle løsning,” siger Anita Limbrecht.
Nordenta kan levere kasser i flere forskellige størrelser, og der er endvidere mulighed for at inddele den enkelte kasse i flere rum. Hvert rum eller kassette mærkes med en label, der angiver varenavn og en QRkode, så bestillingen af nye varer kan foretages på lageret, hvor man har har overblikket.
Der er altså ingen grund til først at lave en liste over hvilke produkter der mangler, og derefter gå til computeren. Alle opgaver kan udføres på lageret ved hjælp af en iPhone og ganske få tryk.
En klar sidegevinst ved kasserne er det gennemsigtige materiale.
”Det er langt nemmere at holde overblikket, når der er tale om klar plast. Førhen lærte vi selvfølgelig, hvor tingene var i de enkelte kurve, men det er en klar fordel, at man kan se igennem. Det gør det også let at se, hvornår der skal bestilles nyt hjem,” siger Anita Limbrecht.
Alt samlet ét sted
Med Favoritkøb har Anita Limbrecht fået nemmere ved at styre lageret. Klinikken
har tidligere brugt flere leverandører, men
i dag kommer langt de fleste produkter fra Nordenta.
”Det er let med Nordenta som leverandør, fordi de kan levere hele pakken, som på vores klinik er udstyr, teknik, service, kurser og forbrugsvarer,” siger Anita Limbrecht. Nordenta tilbyder desuden journalsystemet al dente. Hun fortæller, at klinikken kun har arbejdet med bestilling via iPhonen i kort tid, men systemet har allerede bevist sit værd.
Når Anita lægger bestillingerne ind, er appen sat op med det antal enheder, der skal bestilles af den enkelte varer.
”Tidligere skulle jeg gå og huske på, hvad vi plejede at bestille. Men i appen har vi under opsætningen af systemet indsat det antal, vi normalt køber af de enkelte varer,” lyder det fra Anita Limbrecht. Antallet kan let reguleres, hvis behovet skulle ændre sig.
Vil du vide mere om dine fordele med Nordenta Favoritkøb?
Udfyld formularen til højre. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.